Handelsbetingelser

 

Senest opdateret: 08-12-2025

Disse handelsbetingelser (“Betingelserne”) gælder mellem Tvixel ApS (CVR 45665151), Gyvelhøjvej 7, Søballe, 8660 Skanderborg (“Tvixel”, “vi”, “os”) og Kunden (“Kunden”, “du”), som anvender Tvixels platform og tilknyttede tjenester.

Ved oprettelse af en konto accepterer du disse Betingelser samt Tvixels Databehandleraftale (DPA).


1 – Definitioner og aftalens omfang

1.1. Tvixel
Tvixel leverer en software-as-a-service platform til håndtering af kundekommunikation på tværs af e-mail, Messenger, Instagram, WhatsApp, livechat, kontaktformularer m.m.

1.2. Kunden
En virksomhed, offentlig institution eller anden juridisk enhed, der har oprettet en konto hos Tvixel.

1.3. Brugere
Personer i Kundens organisation, der har deres egen individuelle login-adgang til Tvixel.

1.4. Konto
Den instans af Tvixels platform, som kunden administrerer.

1.5. Slutkunder
Personer, der kommunikerer med Kunden via Tvixels platform.

1.6. Gældende ret
Aftalen er en B2B-aftale, og dansk erhvervsret finder anvendelse.

1.7. Databehandleraftale
DPA’en (Databehandleraftalen) udgør en integreret del af disse Betingelser og regulerer alle forhold om personoplysninger.


2 – Kontoregistrering og brugeradfærd

2.1. Oprettelse af konto

Kunden skal registrere sig som juridisk enhed og angive gyldige oplysninger.

2.2. Krav til adgangssikkerhed

  • Brugere skal anvende stærke adgangskoder.
  • Kunden er ansvarlig for at sikre brugeres enheder, netværk og computere.
  • Tvixel kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af usikre login-forhold.

2.3. Personlige brugere – ingen deling af login

Hver brugerprofil er personlig og må ikke deles med andre.
Hver medarbejder skal have sin egen bruger i overensstemmelse med prisplanen.

Brud herpå anses som væsentlig misligholdelse.

2.4. Kundens ansvar for aktivitet

Kunden er ansvarlig for al aktivitet, beskedindhold, filer og handlinger foretaget via kontoen – uanset hvem der teknisk foretager dem.


3 – Acceptabel brug

Tvixel må kun anvendes til legitim kundekommunikation, support og interne workflows.

3.1. Forbudt indhold og handlinger

Det er ikke tilladt at bruge Tvixel til:

  • Masseudsendelse af markedsføring eller spam
  • Chikane, trusler, hate speech eller nedsættende adfærd
  • Ulovlige handlinger, herunder vold, svindel og kriminalitet
  • Distribuering af ulovligt materiale, herunder børneporno
  • Phishing, identitetstyveri eller misledende kommunikation
  • Upload eller distribution af malware, spyware eller filer der kan forårsage skade
  • Indgreb i Tvixels infrastruktur, forsøg på hacking eller omgåelse af sikkerhed
  • Hosting af store datamængder, backupfiler, mediearkiver eller lignende (Tvixel er ikke et filopbevaringssystem)
  • Unødig belastning af infrastrukturen
  • Handlinger, der strider mod lovgivning, databeskyttelse eller god IT-skik

3.2. Infrastrukturbelastning

Kunden må ikke foretage handlinger, der belaster Tvixels systemer urimeligt, fx:

  • Automatiseret spam gennem API’er
  • Ubegrænset masseupload
  • Robotgenereret trafik
  • Scripted udnyttelse af livechat eller webhook-punkter

Tvixel vurderer selv, hvad der er rimelig belastning.

3.3. Konsekvenser af misbrug

Ved brud på dette kapitel kan Tvixel uden varsel:

  • Suspendere brugeradgang
  • Suspendere hele kontoen
  • Ophæve aftalen
  • Anmelde ulovlige forhold til myndigheder

4 – Licens og rettigheder

4.1. Licens

Tvixel giver Kunden en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig, tidsbegrænset og tilbagekaldelig licens til at bruge platformen til interne forretningsformål.

4.2. Forbudte handlinger

Kunden må ikke:

  • Sublicensere, sælge eller videredistribuere Tvixel
  • Reverse engineere, kopiere eller aflede kildekode
  • Omgå sikkerhedsforanstaltninger eller tekniske begrænsninger
  • Udvikle konkurrerende produkter baseret på Tvixels software

4.3. Immaterielle rettigheder

Alle immaterielle rettigheder til Tvixel tilhører Tvixel ApS.


5 – Betaling, fakturering og priser

5.1. Pris

50 kr. pr. bruger pr. måned ekskl. moms, 62,50 kr. pr. bruger pr. måned inkl. moms, medmindre andet er aftalt.

5.2. Fakturering

  • Fakturering sker månedligt bagud den 1. i måneden. Man kan betale med Visa og Mastercard
  • Antallet af aktive brugere i den foregående måned afgør fakturaens størrelse

5.3. Betalingsmetoder

  • Betaling sker primært via registreret betalingskort
  • Kunden modtager samtidig en PDF-faktura og kan alternativt betale via bankoverførsel

5.4. Tilføjelse af brugere

Brugere tilføjet midt i en måned prorateres ikke, men faktureres ved næste månedsskifte.

5.5. Manglende betaling

Ved manglende betaling kan Tvixel:

  • Suspendere kontoen
  • Påkræve betaling før reaktivering
  • Ophæve aftalen ved gentagne tilfælde

6 – Prøveperiode og opsigelse

6.1. Prøveperiode

Tvixel tilbyder en gratis prøveperiode på 30 dage.

Ingen betalingskortkrav før Kunden aktivt vælger at fortsætte.

6.2. Opsigelse

Kunden kan til enhver tid opsige via kontrolpanelet. Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af den igangværende faktureringsperiode.

6.3. Data efter opsigelse

  • Kontoen kan opbevares i en begrænset periode efter opsigelse efter Tvixels praksis
  • Kunden kan anmode om dataeksport
  • Data slettes permanent efter Tvixels slettepolitik

7 – Tredjepartsintegrationer

Tvixel anvender underleverandører, herunder:

  • Meta (Messenger, Instagram, WhatsApp)
  • Heysender (E-mail)
  • Cloudflare / G-core (DNS)
  • Hetzner Online GmbH (Hostingudbydere)
  • Socket.io (realtid)

Tvixel er ikke ansvarlig for nedbrud, ændringer eller begrænsninger hos disse leverandører.


8 – Drift, tilgængelighed og opdateringer

Tvixel leverer tjenesten efter best-effort-princippet. Der gives ingen garantier for:

  • Uafbrudt oppetid
  • Levering eller modtagelse af beskeder
  • Fejlfri funktion
  • Fremtidige funktioners tilgængelighed

Opdateringer og vedligehold kan udføres uden varsel.


9 – Ansvarsbegrænsning

Tvixel hæfter ikke for:

  • Indirekte tab
  • Driftstab
  • Datatab
  • Tabt fortjeneste
  • Tredjepartsfejl

Tvixels samlede ansvar kan ikke overstige Kundens betaling for de seneste tre (3) måneder.

Force majeure fritager Tvixel for ansvar.


10 – Suspension og ophævelse

Tvixel kan suspendere eller ophæve Kontoadgang ved:

  • Manglende betaling
  • Overtrædelse af Betingelserne
  • Misbrug efter kapitel 3
  • Overtrædelse af lovgivning
  • Sikkerhedsmæssige forhold
  • Krav fra myndigheder eller tredjepartsleverandører

11 – Databeskyttelse og databehandleraftale

Kunden er dataansvarlig.
Tvixel er databehandler.

En separat Databehandleraftale (DPA) udgør en integreret del af aftalen og regulerer alle databehandlerforhold.


12 – Ændringer til betingelserne

Tvixel kan ændre disse Betingelser med 30 dages varsel.

Fortsat brug af platformen efter ændringer udgør accept.


13 – Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret.
Tvister afgøres ved Retten i Horsens som første instans.


14 – Kontaktoplysninger

Tvixel ApS
CVR-nummer: 45665151
Adresse: Gyvelhøjvej 7, Søballe, 8660 Skanderborg, Denmark
E-mail: contact@tvixel.com